Som tidligere nævnt er det tilsyneladende en begrænset gruppe af beboere, der gør aktivt brug af strandgrundene. Til gengæld har denne gruppe en del forslag til, hvorledes især nordgrunden kan indrettes, så den giver mulighed for endnu bedre oplevelser for de aktive brugere.
Derfor foreslås det, at der afholdes et “strandgrundsmøde” hér i efteråret 2013. En forudsætning for at kunne deltage er jo, at man ser dette på det interne net – hvilket jo også er et tegn på interessen!
Forslag til mødedato er 16. oktober Kl. 19.00 i fælles lokalet Nr. 1.
Giv venligst en tilbagemelding om deltagelse til BBR senest 1. oktober.
Vel mødt
BBR
Kategoriarkiv: Meulenborg arkivet
Strandgrundene
Specielt i disse dage med forrygende sommervejr benyttes vores to dejlige strandgrunde ret flittigt. Men set over året – og årene! – er det jo ikke alle, der har samme interesse i dem. En gruppe beboere har nu ved flere uofficielle og tilfældige “bademøder” drøftet mulighederne for at etablere nogle faciliteter, som giver os endnu mere glæde & gavn af grundene. Det skal selvfølgelig ske indenfor de regulativer der gælder, men vi er tydeligvis en del, der gerne vil stille op med initiativer og arbejdskraft & kompetencer.
Derfor vil vi gerne i nær fremtid (August måned) indkalde til et møde i fællesrummet med dette emne og vi ber alle som har interesse i det om at tilkendegive det overfor BBR & John (Nr. 36) så vi kan melde en dato ud.
Udsatte cykler
Under oprydning af cykelskuret ved indkørslen til bebyggelsen noterede vi, at 5 cykler (3 voksen, 2 barn) var så flade, forladte og spindelvævsomvundne, at de ikke kan have været brugt i flere år. De fyldte op og tog plads for andre “aktive” cykler. Derfor tillod vi os at sætte dem ud ved siden af skuret med en seddel, der henvender sig til den evt. ejermand/-kvinde.
De har nu stået en månedstid uden nogen har meldt sig. Hvis nogen ejer dem, eller kender nogen som ejer dem, ber vi jer venligst om at reagere til BBR snarest.
I sidste uge af August vil vi tillade os at fjerne de herreløse cykler.
Venlig hilsen
BBR
Strandgrunde
Så er der lagt et dæk og sat en bænk på strandgrund syd. Der er dog ingen trappe til selve stranden og bunden ud for er temmelig stenet.
Men med badesko går det. Og det er bestemt et dejligt sted at sidde og nyde formiddagssolen – når den er der.
Nyd grunden og lad os andre gøre det også.
Det vil bl. a. sige, at du rydder efter dig og helst efterlader pladsen i bedre stand, end da du kom.
Der er meget ukrudt på skrænten og ved trappen, der kan luges væk, små tiltag, der forskønner området.
På den nordlige strandgrund forsøger vi at få bugt med Pileurten, og der er plantet roser ved hegnet mod Strandvejen.
Der vil blive opsat rækværk på badebroen om ikke så længe.
Velkommen.
Bedste hilsner
Beboerrepræsentationen
Generalforsamlingen 3. april
Indkomne forslag
1. Have/park dag, oprydning osv.
2. Strand grunde, indretning mm.
3. Etablering af værksted/(hobbyrum).
4. Indretning/bedre udnyttelse af festlokalet.
Mød op og tag stilling til forslagene.