Hent og læs hele referatet her:
6501 Referat BBR vedligeholdelsesmøde 2019
Kategoriarkiv: MB Information
Årsmøde 29. April 2019 – Refererat
Plus 49 beboere var mødt op til mødet – ganske overraskende på den positive måde. Det er tydligvis en god idé at arrangere et beboermøde med regelmæssige mellemrum, selv om vi fra nu har valgt at kalde det et Årsmøde; af årsager vi nævnte i Indbydelsen.
Agendaen blev fulgt – nogenlunde. Ihvertfald blev de første 3 formelle punkter gennemgået efter planen.
*Formanden bød velkommen og tog dirgentrollen, assisteret fra forskellig side undervejs.
** Orienteringen udtrykte et overordnet billede af en ikke-så velsmurt kommunikation med TDC P´s administration.
Der har været megen korrespondance og forsøg på at gøre vores dialog mere produktiv, men desværre må vi erkende, at imødekommenheden fra deres side ikke er overvældende.
Kulturen i TDC P´s ledelse er efter BBR´s mening ikke kundeorienteret eller tidssvarende, men synes alene at tilgodese én ineressegruppe: Aktionærerne – og Direktionens/Administrationens egen position, selvfølgelig.
Mange funktioner og tiltag foretages efter devisen, så billigt som muligt med ringest acceptable kvalitet. Lange svartider på enkle spørgsmål – eller ingen svar overhovedet.
Adskillige forslag til og forsøg på at få et personligt møde med Holmgang & Mads Thyge 2 – 3 gange om året er ikke blevet efterkommet.
I det hele taget en opfattelse af en temmelig arrogant , meget ”regneark”-fokuseret attitude. Det i erhvervslivet så aktuelle og samfundsnyttige begreb CSR – Corporate Social Responsibility/Virksomheders Sociale Ansvar – har tydeligvis ikke rigtigt vundet indpas hos TDC P – endnu!
Så vi må opfordre beboerne til selv individuelt at kontakte TDC P i tilfælde af behov for tiltag, der vedkommer deres bolig eller deres forhold som lejer/kunde i TDC P.
De tiltag som er gennmført i året er:
- Parkoprydning, renden mod syd samt træfældning.
- Legehus malet og repareret – af beboergruppe.
- Badehus på Nordstranden – opført og malet af beboergruppe – materialer financieret af TDC
- Nye gardiner i fællesrum – financeret af TDC
- Godkendelse af maling af forrum til fælleslokalet – maling fra TDC, kun i hvid ? – og selve udførelsen…..?
Beretningen godkendtes
***Kassereren fremlagde regnskab for den økonomi, som vedrører beboernes månedlige betaling, DKK 25,-
En månedlig sum på DKK 1.850,-
Regnskabet godkendtes og er vedlagt separat
**** Beboernes kommentarer og spørgsmål i vilkårlig rækkefølge og uden prioritering. BBR har noteret alle de nedennævnte forhold og TDC vil modtage kopi af dette referat .
Den voldsomme huslejestigning foretaget pludseligt på det korte tidsrum er naturligvis stadig en bekymring for mange; det juridiske belæg der angiveligt er for de foretagne dispositioner, er ikke acceptable og man ønsker et genoptaget medlemsskab af LLO med ærinde at få huslejeniveauet ændret til et mere rimeligt niveau, den kvalitative standard af byggeri og faciliteter taget i betragtning.
Den ringe kvalitet og manglende opdatering af boligerne har været – og er fremdeles – genstand for særdeles mange drøftelser.
Mange beboere har været chokerede over prisen for fraflytning. På trods af nævnte ringe kvalitet forlanger TDC P en retablering af boliger til et niveau og med oprindelige detaljer, som dels er umulige at genfinde, dels ofte er en faktisk forbedring af den enkelte bolig. Et paradoks som er meget svært at forstå endsige acceptere. I praksis er mange beboere ”stavnsbundne” – de har ikke råd til at blive, men ejheller til at flytte!
Belysning udendørs ved store parkeringsplads er ofte i uorden, der er buldermørkt i lange perioder.
En herboende medarbejder, tidligere ved TDC, mener at fejlfinding og løsning er enkel, hvis det prioriteres een gang for alle.
Ventilation/udsug i store dele af bebyggelsen er i udu og har været det længe. Udover det daglige ubehag skaber det risiko for skimmelsvamp og er vel egentlig ulovligt. Man gruer desuden for at tilberede stegt flæsk og fisk! Det hænger i for længe.
Reparation af tilkørsesvejen har været en årlig gentagelse af et ubrugeligt lapperi. Forklaringen og undskyldningen er stadig – på 5. – 6.- år ! – Kommunens ubesluttede disposition af MBP No 2. Der er nu igen dybe huller i vejen ( 11 i øjeblikket ) som kan forårsage skader for cyklister og søgsmål som i bedste fald vil handle om økonomiske skadeserstatninger – i værste fald om liv og lemmer!
Den opsatte bom ved indgangen til ejendommens park opfattes som en fejldisposition og ønskes fjernet. BBR påtager sig ansvaret for fejlagtig opsætning og foranlediger den nedtaget.
3 – 4 specifikke træer ønskes fældet, da de for nogle hæmmer udsynet mod øst og for andre skygger unødigt for eftermiddagssol. Men det alvorligste er jo nok, at skyggen har en alvorlig effekt på de små haveoråder som giver grønne alger på vægge og opbevaringsskure.
Tilladelse til fældning af træ mod øst er indhentet fra naboer. Billigst indhentede pris for fældning: DKK 3.000,- ; pris for olprydning DKK 3.500,- ex. moms.
Det forekommer aldeles urimeligt at beboere som ønsker at leje fælleslokalet for en enkelt dags/aftens begivenhed skal betale for 3 dage for at kunne forberede begivenheden og rydde tilfredsstillende op efterpå.
Et nyligt eksempel på dette efterlod de omhandlede beboere stærkt oprørte – det hjalp ikke på humøret at de blev mødt med en ganske udeltagende – nærmest flabet – attitude.
Sikring af gyngestativet på legepladsen og ny afdækning af kæderne til gyngerne. M.h.t. vedligehold er afrensning af de bestående kæder foretaget af beboer.
Ny/anden belægning på affaldsrummet for haveaffald, da fliserne forsvinder når affaldet afhentes med grab.
Trappetrin ved opgangen No. 4 – 14 er skæve og farlige, man risikerer snubleskader.
Usikkerhed om afhentning af storskrald; hvilken ordning har TDC med kommunen og hvorledes forholder beboerne sig til at komme af med deres eget?
Der er behov for et yderligere cykelskur, de nuværende er fyldt med cykler i brug.
*Forslag om at hæve månedsbetaling fra 25,- til 50,-
Forslag af indkøb af ”beamer” til forevisning af film o.l. – blev nedstemt af forsamlingen.
*3 beboere meldte deres interesse og villighed til at indgå i BBR – evt. som suppleanter.
Lone i No. 60
Birgitte i No, 21
Anette I No. 3
Vi takker for tilsagnet og vil vide, at bringe jer i spil.
BBR vil som sagt sende dette referat til TDC P´s Administration og drøfte de med # mærkede forhold med TDC P.
De med * mærkede forslag er taget ad notam; vedr. en evt. forhøjelse af månedsbetalingen til Beboerkasse skal alle beboere høres. Særligt svarskema udsendes.
Mødet afsluttet i god ro og orden v. 21-tiden
MvH
Repræsentionsgruppen/B
DRIFTSREGNSKAB for BBR Meulenborg Park, 3070 Snekkersten perioden 24.04.2018 – 29.04.2019 |
|
INDT. |
UDG. |
Beboerindbetaling i perioden minus liggedage |
22.187,50 |
Generalforsamling 2018 samt loppemarked i maj 2018 |
907,23 |
Flagvin til Erling, samt vingave til afgået Bestyrelsesmedlem for veludført arbejde |
400,00 |
Julefrokost til den samlede 5-mands Bestyrelse |
1.781,00 |
Professionel opførelse af badehus på Nordre badeterrasse |
5.000,00 |
Professionel tagdækning samt professionelt tagpap – Badehus Ndr. terrasse samt parkens Legehus |
7.700,00 |
Til Badehus på Nordre badeterrasse samt til renovering af Meulenborg Parks legehus diverse materialer: |
|
trykimprægnerede brædder, spunskruer, forankringsvinkler, rådbeskyttelse, pensler, børster, slibepapir + klods, låsebeslag samt sodavand |
1.469,84 |
Parasol, parasolfod samt kørevogn til parasolfod til Nordre Badeterrasse |
600,00 |
IT Hostmaster samt McAfee sikkerhedspakke (tilbud) |
429,00 |
IT implementering af Meulenborg Forumnet, Opsætning, løbesedler, pdf-dokumnetation, systemvedligeholdelse og opdateringer |
3.500,00 |
Gebyrer til Spar Nord |
1.000,00 |
Udgifter i alt |
22.787,07 |
Indtægter i alt |
22.187,50 |
Underskud for perioden |
599,57 |
SALDO SPAR NORD 29. april 2019 |
29.720,00 |
Udestående TDC Pension |
13.342,00 |
SALDO aktiv BBR Meulenborg 1. maj 2019 |
42.062,00 |
Philip Svane / Kasserer BBR Meulenborg Park 29.04.2019 |
TDC Pensionskasse´s svar på BBR skrivelse af 23. januar 2019
Beboerrepræsentation
V/ Formand Kåre Fjalland &
Kasserer Phillip Svane
Inge-Merete Borum
Preben Wetche
Meulenborg 1-78, Snekkersten
Fremsendt pr. mail til: fjalland@fjalland.dk, imborum@gmail.com, pre.wetche@gmail.com, philipsvane@hotmail.com
Tranbjerg, den 6. februar 2019
Vedrørende varsling af huslejestigning for lejemål i Meulenborg, Snekkersten.
Som svar på skrivelse dateret 23. januar 2019.
Vedrørende kommentar omkring ”glædende” i den fremsendte varsling, er det min forhåbning at alle modtagere kan se at det er en slåfejl, og der rettelig burde stå ”gældende”. Det er beklageligt den har sneget sig ind, men – i min optik – en anelse for dramatisk at kalde det respektløst og pinligt.
Det har ikke været pensionskassens intention at udstille BBR som passive, men der er en række formkrav i lovgivningen omkring huslejeregulering af omkostningsbestemte ejendomme, som pensionskassen er nødt til at følge. Et af disse formkrav, er at ordet indsigelse er forbeholdt beboerrepræsentationens meddelelse om at de ikke kan tiltræde forhøjelsen, og udlejer derfor er pålagt at indbringe varslingen til huslejenævnet. Det følger af boligreguleringslovens § 13, stk. 4, jf. stk. 3. 2. pkt. Udlejer er, for at kunne oppebære den varslede leje, i henhold til boligreguleringslovens § 13, stk. 5, pålagt at oplyse lejerne i ejendommen at der ikke er kommet indsigelser fra beboerrepræsentationen.
Beboerrepræsentationen har – som det også fremgår af jeres skrivelse dateret d. 23. januar – i stedet fremsat en række spørgsmål og kommentarer til varslingen. Dette kan pensionskassen bekræfte.
Der er tidligere, i vores skrivelse dateret 12. december 2018, svaret på beboerrepræsentationens ønske omkring flere møder og bedre kommunikation. Skrivelsen er vedlagt her, således den kan lægges op på ejendommens intranet, sammen med nærværende skrivelse.
Med venlig hilsen
Mads Thyge Pedersen
TDC Pensionskasse.
TDC Pensionskasse´s svar på BBR skrivelse af 9. december 2018
Se brevet til TDC her: 2018-12-09-F8.pdf
Beboerrepræsentation
V/ Formand Kåre Fjalland &
Kasserer Phillip Svane
Meulenborg 1-78, Snekkersten
Fremsendt pr. mail til: fjalland@fjalland.dk
Tranbjerg, den 12. december 2018
Vedrørende varsling af huslejestigning for lejemål i Meulenborg, Snekkersten.
Mange tak for jeres skrivelse af 9. december 2018. Vi betragter ikke denne som en anmodning om yderligere oplysninger til det varslede budget i overensstemmelse med Boligreguleringslovens § 13. stk. 3, hvorfor fristen for indsigelse fortsat er 3. januar 2019.
Vi sætter stor pris på arbejdet der udføres af beboerrepræsentationen. Som I selv nævner, er beboerrepræsentationen et talerør for bebyggelsens lejere, og det bidrager til vores muligheder for at kommunikere med lejerne. En beboerrepræsentation er dog et værktøj tænkt til lejers fordel, og man kan herigennem få en række muligheder for indflydelse på ejendommens drift, som det ikke er muligt for enkeltlejere at opnå. Det er et frivilligt arbejde, og det ligger indenfor beboerrepræsentationens egen beslutningsevne, at vurdere hvor meget tid man ønsker at investere i repræsentationens arbejde. I forlængelse heraf kan der også nævnes at det ikke er udlejer der vælger hverken repræsentanter eller hvor hvorvidt der skal være en beboerrepræsentation, det er bebyggelsens lejere.
Det kan ikke benægtes, at samarbejdet udlejer og beboerrepræsentation imellem, har været belastet til tider. Ikke mindst nødvendigheden af de seneste års lejereguleringer, har vi oplevet som værende kilde til både frustration og lejlighedsvis et sprogbrug fra beboerrepræsentationen, der ikke har gjort samarbejdet nemmere. Vi kan dog ikke genkende beskyldningen om at ingen forslag eller anmodninger er imødekommet. Blot fra de oplistede forslag i beboerrepræsentationens skrivelse af 9. december, mener vi at spørgsmålet omkring postkasser, grønt arbejde og ind- og udflytninger er afklaret. Vedrørende postkasser ønskede beboerrepræsentationen ikke at udvælge nye postkasser. Vedligeholdelse af parken og det grønne område foregår i en standard vi er meget tilfredse med. Information omkring ind- og udflytning; her har beboerrepræsentationen alene ret til at modtage information omkring indflytning, og dette foregår automatisk over mail. Udover disse har udlejer, bare i indeværende år, imødekommet beboerrepræsentationens ønske om skur på strandgrunden, ny trappe på badebro, opsætning af skilte på ejendommen for at begrænse offentlig færden m.v. For så vidt angår det helt store emne omkring lejereguleringerne, er der også her taget hensyn til lejerne, idet det er besluttet at indhente differencelejen over en årrække, i stedet for hele stigningen på en gang.
Udlejer vil fortsat opfordre til – og indgå i – et åbent og sagligt samarbejde med beboerrepræsentationen på de områder af ejendommens drift, der lovgivningsmæssigt skal drøftes med beboerrepræsentationen. Det er desværre ikke muligt at allokere ressourcer til et kvartalsvis møde, men vores årlige møde i forbindelse med vedligeholdelsesplan kan udvides med flere punkter.
Med venlig hilsen
Mads Thyge Pedersen
TDC Pensionskasse.
Seneste om Huslejedialogen
Snekkersten 23. januar 2019
Mads Thyge Petersen, Ejendomsadministrator
TDC Pensionskasse, Aarhus afd., 8310 Tranbjerg
Vedr. Meulenborg Park, 3070 Snekkersten
Beboerne har den 18. januar 2019 modtaget brev dateret 15. januar 2019, vedr. meddelelse til lejerne om en… ”glædende varsling af huslejestigninger, som træder i kraft med tilbage virkende funktion fra 1. januar 2019”. (For det står der i brevet– ret pinligt og respektløst!)
Årsagen til ovenstående forsvares fra administrationens side med, at Beboerrepræsentationen IKKE ER FREMKOMMET MED INDSIGELSER mod huslejestigningerne!
BBR undrer sig ikke uden grund, og finder det direkte uanstændigt, at administrationen udstiller BBR som passive og dermed ansvarlige for ikrafttrædelse af de adviserede huslejestigninger.
BBR bemærker, at administrationen adviserede BBR med huslejestigningen i brev dateret 13/09/18, og at BBR svarede skriftligt den 03/10/18.
Siden da, har der været elektronisk brevveksling frem og tilbage; nogle gange med svar på det BBR spurgte om, andre gange uden svar på det BBR spurgte om.
– Vi har flere gange ytret ønske om, at kunne sidde sammen fx 3 gange årligt, for at gennemgå de væsentligste sager, BBR bruger et utal at timer på. På den måde kunne kommunikationen forbedres, skrevne misforståelse undgås, forholdet beboerne og viceværtens indsats blive i talesat, samt kommende måneders nødvendige vedligeholdelser, renoveringer etc etc blive fastlagt – til alles tilfredshed. Dette punkt mangler Beboerrepræsentationen stadig svar på.
For god ordens skyld skal vi anføre, at kommunikation (tale med øjenkontakt) fremmer forståelsen!
Hosstående brev vil naturligvis blive udlagt på Meulenborg beboernes intranet, hvorfor BBR imødeser et anstændigt dementi fra administrationen om, at det ikke er BBR’s passivitet eller skyld, at huslejestigningerne iværksættes.
For det er det jo ikke, da BBR ref. ovenstående, har gjort indsigelser med kommentarer utallige gange!
Med venlig hilsen
Kaare Fjalland, formand beboerrepræsentation / BBR
Philip Svane, kasserer beboerrepræsentation / BBR