Tak for et fint referat af vedligeholdelsesmødet med mange gode tiltag i pipeline, som jeg vil glæde mig til. Stort tak til beboerrepræsentationen for en uvuderlig indsats.
Vedr. afstemningsseddel i postkassen om sanktionering af BBR til at gå videre med Petanque bane.
Med den hastighed og aflevering i no. 3´s postkasse senest inden 12. juli, må jeg stemme NEJ.
Tænker at der måske skulle have været flere forslag fra beboerne om andre projekter, som de indbetalte penge kunne bruges til og ikke kun dette ene om anlæggelse af en Petanque bane.
Samtidig synes jeg, at der skal større klarhed over, hvor stor tilslutning, der skal være for at et sådant tiltag kan gennemføres, f.ex. simpelt flertal eller 2/3 dels flertal.
Lige nu er vi i sommerferieperioden og det er måske ikke helt retfærdigt, at hvis du sidder i sommerlandet og ikke har tømt din postkasse længe, ja, så giver du automatisk en positiv tilkendegivelse!
Måske går vi for hurtigt frem.
Det kunne også være interessant at få belyst, om der er regler for, hvor tæt en placering på beboerne, en evt. bane må placeres. Bliver banen en realitet, er der så flere steder i parken, hvor den kunne etableres. Bliver banen en realitet, har man så tænkt på regler for benyttelse af banen, tidsrum, vedligehold etc.
Jeg synes, at vi har en dejlig og smuk park, hvor beboerne kan sidde i fred og ro og kigge ud over Øresund og lytte til fuglenes kvidren og vindens raslen i træerne. Det skulle gerne vedblive at være et fredeligt sted og et sted, hvor vi ikke forstyrre råvildtet, ræven og fuglene, som besøger os dagligt.
De bedste hilsener med ønsket om en dejlig sommer
Annette Boel, No. 1