Seneste Søndag aften d. 6.10 – mellem kl. ca. 20.00 & ca 23.00 – har to af vores medborgere haft indbrud i deres hjem. De ramte er Annette i No. 1 & Birgitte i No. 21.
Det er sjældent og kun for længe siden sket tidligere, men der er måske en fornyet interesse for beboelsen fra denne “erhvervsgruppe”. En hvid bil er set køre ned ad opkørselsevejen til No. 2 kl. ca. 00.00 Hold gerne øjne åbne for elementer der ikke hører til hér.
Politiet har optaget rapport, men hvad det resulterer i kan vi kun gisne om.
Et velment råd, når I er borte i længere tid er at rulle gardiner ned og tænde lys nogle steder i boligen.
Iøvrigt er der vel næppe grund til overdreven bekymring – de går tydeligvis efter pas, penge og smykker og små effekter, der ikke fylder og er lette at bære – men det er jo vildt irriterende og meningsløst, at skulle rydde op efter det rod de efterlader.
MvH
BBR
Publiseret af BBR på vegne af Carsten Bøwig i Nr. 71
Hej med jer.
Nu er det ikke for at skræmme nogen, men jeg tager skam indbrud seriøst.
Jeg/ vi har selv prøvet det (dog ikke her) og det er intermiderende og en prøvelse at ens intimsfære bliver overtrådt i ens eget hjem. Ting, penge m.m. kan være hvad det er.
Jeg kunne godt tænke mig at vide, om det er gennem dør eller vindue indbruddet er foregået? Jeg har så i denne sag også fået stjålet nu 2 cykler på 3 måneder – dog på Snekkersten station. Jeg er dog overbevist om det er professionelt arbejde og cyklerne i dag har det fint i enten Polen eller Rumænien… ellers har jeg ingen fordomme.
Jeg vil selvfølgelig holde øje, men tænker også… kan vi gøre noget præventivt? Politiet gør nok ikke så meget ved sagen, men kunne man ‘invitere’ dem til at rulle forbi vores område på deres ruter med reklamebilerne. Det har en effekt. Skal vi igangsætte noget med nabohjælp? Alarmskilte har en afgjort effekt… så går de videre til den næste!
Listige hilsner
Carsten Nr. 71
Det er rigtig kedeligt at høre at der har været indbrud i vores bebyggelse. Vi tog sidste år selv skridtet og fik installeret en Verisure alarm, hvilken vi har været rigtig glade for da den giver os en god tryghedsfølelse, og ikke mindst nu når der har været indbrud så tæt på. Vi inviterer gerne forbi hvis man er interesseret i at se alarmen.
Trygge hilsner Ingerlise nr. 28
29914148