Cykler eller Blomster?

Cykler eller Blomster?

Kære Naboer i Meulenborg Park,                                                                                                        Juli 2018

Dette er henvendt fortrinsvis til beboerne i ”gården” – de ulige numre fra 1 – 39. Men alle, der har en mening eller kommentar er velkomne til at byde ind.

BBR har i de forløbne dage – med usædvanligt varmt vejr – modtaget en del kritiske udtalelser fra beboere, som har indvendinger mod andre beboere i ”gården”;  deres dispositioner og måder at indrette sig på.

Denne ”debat” foregår tilsyneladende uformelt og spontant som en korridorsnak mellem enkeltpersoner, men med ret voldsomme udfald mod personer, som man ikke har lyst eller mod til at konfrontere direkte.

Der opstår således i værste fald en partiskhed – som jo er starten på alle konflikter og verdenskrige! – men i dette tilfælde dog nok blot en ubehagelig stemning, som ingen af os i virkeligheden ønsker.

Tværtimod vil vi vel alle gerne leve sammen i fred og fordragelighed, i pæne omgivelser med flinke, civiliserede naboer ( – som man ikke behøver være perlevenner med, men dog behandle anstændigt og venligt), mennesker som føler ansvar for deres omgivelser, rydder op efter sig og tænker på den næste, som har brug for og glæde af de faciliteter, vi alle skal benytte.

Hér er vi  – så vidt vi kan fornemme – ude i en situation, hvor nogle få har stærke indvendiger mod andre få, men ikke lyst eller mod til at konfrontere vedkommende direkte.

 

Derfor tillader jeg mig som nuværende formand for Beboerforeningen/BBR at indbyde alle de, som føler sig en del af denne problematik og/eller har synspunkter på den, til at mødes i vores fælleslokale, No. 1, Mandag d. 30.07. kl 17.00.

Jeg tilbyder at være moderator/ordstyrer for en behersket dialog, hvor alle kan komme til orde med sine synspunkter og argumenter i en civiliseret og åben samtaleform.

Det hele drejer sig måske ”kun” om Cykelstativer eller Blomster – men lur mig, om ikke der stikker andet under?!

Det kunne være noget om  ÆSTETIK – PRAKTIK – REGLER – SUND FORNUFT – FRED & FORDRAGELIGHED

Vedlægger hér en officiel 6. punkts procedure for klager – til orienteringJ.

 

Velkommen – kaffen er klar!

Skriv et svar