HUSDYR

Vi har fra en unavngiven Meulenborger modtaget klage over, at en beboer i en nærmere angivet bolig hér i Meulenborg holder husdyr.

Angiveren fremfører korrekt, at det iflg. vedtægterne ikke er tilladt.

BBR´s beboerrepræsentation vi gerne medvirke til at fremme forhold, der kan give os alle – eller i hvert fald de fleste – en oplevelse af at bo i bekvemme, trygge & pæne omgivelser. Som vi jo faktisk gør.

Men vi kan og vil ikke være konfliktløsere mellem enkeltpersoner. Det er både mere fair og mere effektivt at gå i direkte dialog med “synderen”.

Dog vil vi gerne fremføre et par generelle synspunkter foranlediget af denne klage:

Hvis man har klager og kritik, må man anstændigvis tilføje en klar afsender – Navn & Adresse & gerne telefonnummer.

Hvilket husdyr drejer det sig om? Hvis det er en kamphund eller en Boa slange, forstår vi jo godt, at den anonyme afsender er bekymret. Men i så fald er det jo en politisag.

Hvis det er en Hamster f.eks. eller et andet ydmygt, uskadeligt dyr, må man jo specificere på hvilken måde det generer omkringboende. Selvfølgelig skal regler overholdes, men det er vel vigtigere, at vi har et godt miljø og en omgangstone, der skaber glæde i dagen og ikke opildner unødige konflikter.

Så opfordringen er: Vis lidt storsind, etablér en ordentlig, konstruktiv dialog og prøv at få lidt styr på proportionerne.

Med venlig hilsen

BBR

Cykelskur

På mandag startes arbejdet med at opsætte cykelskur ved parkeringspladsen.
Oprindeligt var det meningen det skulle placeres i forlængelse af containerpladsen,
men på grund af forventet ændring af affaldssortering, og dermed  sandsynlig ændring / udvidelse af containerarealet, placeres cykelskuret i forlængelse af affaldsskuret ved gavlen bag nummer 78.

Efterårets Havedage 2013

Vi vil rigtig gerne se alle der har tid, mulighed, lyst og overskud til at deltage et par timer med at pynte på vores næromgivelser.
Der er fastsat to dage Søndag d. 13 & Sø d. 20. Oktober. Enhver er velkommen begge dage, eller I kan vælge én alt efter temperament og energi.

Vi ser umiddelbart disse opgaver:

Fjernelse af ukrudt på begge strandgrunde.
Genlægge afdækningen på strandgrund nord. Det ser faktisk ud til at virke mod pileurten.
Plante hybenroser på strandgrund syd.
Opsætte planker på væggen mod nabo på strandgrund syd til ophængning af bord.
Afkante & oprense sandkasse/legeplads.
Gennemgå og rense bede i parken og ved gangstier.

Andre forslag er naturligvis velkomne.

Så velkommen til Havedag d. 13. og/eller d. 20. oktober kl. 10.00 ved containerpladsen.
Der er sørget for øl og sodavand til tørsten.

Venlig hilsen
BBR