Indbrud – Ubudne “gæster”

Seneste Søndag aften d. 6.10 – mellem kl. ca. 20.00 & ca 23.00 – har to af vores medborgere haft indbrud i deres hjem. De ramte er Annette i No. 1 & Birgitte i No. 21.

Det er sjældent og kun for længe siden sket tidligere, men der er måske en fornyet interesse for beboelsen fra denne “erhvervsgruppe”. En hvid bil er set køre ned ad opkørselsevejen til No. 2 kl. ca. 00.00 Hold gerne øjne åbne for elementer der ikke hører til hér.

Politiet har optaget rapport, men hvad det resulterer i kan vi kun gisne om.

Et velment råd, når I er borte i længere tid er at rulle gardiner ned og tænde lys nogle steder i boligen.

Iøvrigt er der vel næppe grund til overdreven bekymring – de går tydeligvis efter pas, penge og smykker og små effekter, der ikke fylder og er lette at bære – men det er jo vildt irriterende og meningsløst, at skulle rydde op efter det rod de efterlader.

MvH

BBR

Ny Boliglejeforhøjelse & ændring af Renoveringsperiode.

                                                                                                                                        September, 2019

Kære Med-Meulenborgere,

Vi har nu alle modtaget varsling om atter en huslejeforhøjelse i en serie af markante forhøjelser i de seneste 3 år.

Mange vil nok synes, at den igen er ganske markant.

Men vi er ved samtale med TDC P´s Administration, Kennith Holmgang, blevet gjort bekendt med, at den kun er halvdelen af det, den egentligt skulle være, idet TDC P har valgt at dele denne forhøjelse over to omgange/to år.

Dette er – i deres optik – en venlig handling for at kompensere for en anden kedelig faktor, som vi nu må forholde os til:

Den længe udmeldte, planlagte og tiltrængte opdatering/renovering af køkkener og badeværelser er udskudt fra i år, 2019 til næste år – 2020!

Men lejeforhøjelsens tidsplan tænkes ikke ændret – den starter ”til tiden”!? – januar 2020.

Ingen af disse ændrede tidsplaner vækker vel næppe synderlig begejstring hos os, der påvirkes af dem.  Vi fandt det derfor rimeligt at foreslå, at en anstændig og retfærdig kompensation til beboerne, så logisk måtte være, at skubbe første forhøjelse med samme tidsforskydning som de udsatte renoveringer, altså til 2021.

Ved vores førnævnte samtale kunne vi ikke opnå forståelse eller enighed om denne rimelighed.

En forklaring var, at vi har boet ”for billigt i 18 år” og at der i denne periode er opsamlet en ”manko”, som TDC P nu vil søge at nivellere på 4 år! En ”logik” og ”rimelighed” vi har svært ved at forstå, endsige acceptere.

Vi har derfor bedt Kennith Holmgang skriftligt at redegøre og argumentere for den rimelighed han og TDC P opfatter som bevæggrund for denne fastholden af tidspunkt for lejeforhøjelse set i lyset af et udskudt tidspunkt for renovering.

Kennith Holmgang har indvilliget i at fremkomme med en sådan redegørelse, som umiddelbart vil blive lagt ud på MB intranettet.

Beboernes eventuelle spørgsmål, kommentarer og indsigelser i denne forbindelse må derefter rettes individuelt direkte til TDC P.

Med venlig nabohilsen

BBR Meulenborg Park

Kåre Fjalland

Philip Svane

IngeMerete Borum

Carina Fjalland

Preben Wetche

Hærværk mod Badehus – Igen!

Der er desværre – igen! – igen! – begået hærværk mod det lille badehus på strandgrund Nord.

Udover at det er brandhamrende irriterende, dumt, meningsløst og omkostningskrævende, er det jo en eftertanke værd, at netop vores hus og bro skal vandaliseres – og ingen naboers.

Åbenlyst at det er begået af stupide, tankeløse, – måske påvirkede – unge med manglende opdragelse og ansvar; men noget tyder også på, at det er personer med tidligere eller nuværende forbindelse til Meulenborg. Nogen må kende nogen som har hørt, set eller mærket noget. Så hvis du har viden om nogen, der kan lede hen til de “nogen” som faktisk har gjort og gør det her, kan vi måske få sat en stopper for dette særdeles trættene hærværk. Det er os alle der betaler!

Sagen er nu politianmeldt, men desværre ved vi jo, at Politiets iver og interesse i sådanne sager et temmelig beskeden! Hvis der er gode forslag til forebyggelse er de naturligvis velkomne.

Nedenstående billede er kun ét i en serie. Ødelæggelserne omfatter desværre også selve badebroens gelænder, samt grafitti inde i kabinen.

Hærværk Badehus
Natten mll. Fredag/Lørdag 12-13

Glemt Dame/Kvindetrøje

Det er jo et par uger siden – mindst! – og én kvindelig deltager på vores Beboermøde d. 29. April har glemt sin mørkegrå cardigan/trøje med knapper i Fælleslokalet. Vi har den hér til afhentning i Nr. 3

Ved årsmødet d. 29. april blev en mørkegrå, ulden dame cardigan/trøje med knapper foran efterladt i lokalet; den kan afhentes i No. 3