TDC Pensionskasse´s svar på BBR skrivelse af 23. januar 2019

Beboerrepræsentation
V/ Formand Kåre Fjalland &
Kasserer Phillip Svane
Inge-Merete Borum
Preben Wetche
Meulenborg 1-78, Snekkersten

Fremsendt pr. mail til: fjalland@fjalland.dk, imborum@gmail.com, pre.wetche@gmail.com, philipsvane@hotmail.com

Tranbjerg, den 6. februar 2019

Vedrørende varsling af huslejestigning for lejemål i Meulenborg, Snekkersten.

Som svar på skrivelse dateret 23. januar 2019.
Vedrørende kommentar omkring ”glædende” i den fremsendte varsling, er det min forhåbning at alle modtagere kan se at det er en slåfejl, og der rettelig burde stå ”gældende”. Det er beklageligt den har sneget sig ind, men – i min optik – en anelse for dramatisk at kalde det respektløst og pinligt.

Det har ikke været pensionskassens intention at udstille BBR som passive, men der er en række formkrav i lovgivningen omkring huslejeregulering af omkostningsbestemte ejendomme, som pensionskassen er nødt til at følge. Et af disse formkrav, er at ordet indsigelse er forbeholdt beboerrepræsentationens meddelelse om at de ikke kan tiltræde forhøjelsen, og udlejer derfor er pålagt at indbringe varslingen til huslejenævnet. Det følger af boligreguleringslovens § 13, stk. 4, jf. stk. 3. 2. pkt. Udlejer er, for at kunne oppebære den varslede leje, i henhold til boligreguleringslovens § 13, stk. 5, pålagt at oplyse lejerne i ejendommen at der ikke er kommet indsigelser fra beboerrepræsentationen.

Beboerrepræsentationen har – som det også fremgår af jeres skrivelse dateret d. 23. januar – i stedet fremsat en række spørgsmål og kommentarer til varslingen. Dette kan pensionskassen bekræfte.

Der er tidligere, i vores skrivelse dateret 12. december 2018, svaret på beboerrepræsentationens ønske omkring flere møder og bedre kommunikation. Skrivelsen er vedlagt her, således den kan lægges op på ejendommens intranet, sammen med nærværende skrivelse.

Med venlig hilsen
Mads Thyge Pedersen
TDC Pensionskasse.

Skriv et svar