Som det vist er alle bekendt har vi fået ny storskraldsordning.
GRUNDET SORTERINGS PROBLEMER ER DET IKKE MULIGT AT KOMME TIL STORSKRALDSPLADSEN INDTIL CA. 15. SEPTEMBER!
Flasker og papir skal derfor lægges i containerne til alm. affald.
Aflevering af haveaffald fungerer normalt.
Det er en rigtig dårlig ide’ bare at smide storskraldet ind over hegnet.
Har I et meget stort akut behov for at komme af med storskrald og ikke mulighed for evt. at opbevare genstande i depotrum indtil midt september er der affaldspladsen i Skibstrup.
Skulle begge dele være helt umuligt kan I sende en mail til BBR og vi vil prøve at finde en løsning.
___________________________
Den nye ordning er en kommunal ordning som er billigere end ordningen med containere.
Der tømmes alm. affald hver fredag og
storskrald 13.1., 10.3., 12.5., 11.8. og 10.11, og kun på disse datoer.
Der var problemer med at få kommunen til at hente storskraldet denne gang, på grund af manglende, slet ingen, sortering af storskraldet.
For at få en bedre sortering fremover kan det være en mulighed at have bestemte tidsrum, dag og aften, hvor storskraldet kan afleveres i samarbejde med viceværten.
En anden opdeling af storskraldspladsen kan også være en mulighed.
Vi drøfter dette med viceværten engang i september.
Forslag til andre løsninger modtages gerne.
En tilbagevending til containerløsningen er sikkert ikke en mulighed da den er ca 10 x dyrere end den kommunale ordning.
Venlig hilsen
/BBR