Snekkersten Havn – og tang.

Vi har vist alle af og til bemærket en temmelig ubehagelig lugt af rådden tang.
Det skyldes måske opførelsen af sandfangeren nord for Snekkersten Havn,
der blev bygget for at stoppe tilsandingen af havneindløbet, men som desværre
også fanger store mængder tang.

Der skulle dog være håb forude, idet Snekkersten Havn i samarbejde med
Helsingør Kommune, Entrepenøren og Hydraulisk Institut forsøger at finde en løsning.

Der er allerede sendt et forslag til Helsingør Kommune og der er en dialog i gang med Snekkersten Borgerforening.

VH.
/BBR

 

KOLDE RADIATORER

Så er varmen på vej igen 29-1-2014 Kl. 08:00

De kolde radiatorer, 28-1-2014 kl. 18:00, skyldes tilsyneladende en defekt pumpe i fyrrummet.  Der er tilkaldt assistance for skift af pumpe. Man kan så håbe at den kan skiftes i aften.

Pumpen til det varme vand fungerer OK,
Så er der til varmedunken hvis det bliver nødvendigt.

Vender tilbage så snart vi ved mere.

Vh

BBR

 

Stormflod

Stormfloden d. 5/6-12 var desværre hård ved badebroerne.

På den nordlige grund er platformen slået skæv eller knækket inde ved kystsikringen men ellers ser den ud til at have klaret sig fint

Det er desvære ikke så heldigt med den sydlige strandgrund hvor vi i sommer fik etableret platform og bænk!
Vi observerede d. 5/12 at vandet skyllede ind over platformen og løftede den lidt hver gang men at det ikke så faretruende ud. D. 6 derimod var platformen rykket skævt og vi bandt et reb om bænken, der var boltet fast til platformen, for at forhindre den i at drive ud i Øresund.
D 7. havde vi stadigvæk bænken, men platformen var revet løs og forsvundet.

Vi drøfter i Beboerrepræsentationen hvordan vi griber det an og med TDC-Pension om der evt. er en forsikring.

Meulenborg Park 2

3 spørgsmål til Helsingør kommune angående fremtiden for Huset på Meulenborg Park 2.

1. Hvornår bliver bygningen jævnet med jorden?

Svar:

  • Center for Ejendomme har haft ønske om, at politikerne sætter penge af på budgettet til nedrivning af ejendommen. Ønsket er ikke blevet imødekommet ved vedtagelse af budget 2014-2018.

2. Hvem bestemmer over Meulenborg skoven?

Svar:

  •  Helsingør Kommune har købt Meulenborg Skoven og har ansvaret for driften. Den er omfattet af fredningsbestemmelser, som kommunen skal overholde. Der er udarbejdet plejeplan for skoven. 

3. Er det tilladt at opføre ny bebyggelse i Meulenborg skoven?

Svar:

  •  Området er omfattet af kommuneplanramme 1.F.62, der siger, at området kan anvendes til parker, strandarealer, kolonihaver, lystbådehavne, bold- og idrætsarealer. Som hovedregel er det kun muligt at opføre mindre bygninger, som tjener områdets formål som rekreativt område, det kan for eksempel være en toiletbygning, en friluftsscene eller en mindredriftsbygning

Desuden kan vi vedligeholde eksisterende bygninger på området.
————————————

Vi synes det er uansvarligt at lade bygningen på nr. 2 forfalde endnu mere og vil fortsætte henvendelserne til Helsingør Kommune indtil bygningen fjernes eller vedligeholdes.

Venlig hilsen
/BBR