FÆLLESHUSET, Meulenborg Park 1, kælder, Snekkersten
Udlejning og benyttelse
Reservation:
Lokalerne kan reservers op til et år før benyttelsestidspunktet.
Lokalerne kan kun lejes af lejere i bebyggelsen. Lejeren skal være til stede under hele arrangementet.
Viceværten eller administrationen varetager reservationer m.m.
Leje:
Der udfærdiges en udlejningsaftale, som skal medbringes ved nøgleudlevering.
Lejeprisen er 300,00 kr. pr. døgn fra kl. 10.00 til 10.00. Desuden betales et depositum på kr. 500,00, som tilbagebetales, såfremt lokaler og inventar er afleveret i samme stand, som man modtog lokalerne.
Indbetaling af leje og depositum skal ske senest en måned før lejedatoen på TDC Pensionskasses konto i Nordea, reg.nr. 2149 kontonr. 3483220439 med henvisning til navn og lejedato.
Benyttelse af lokalerne er til enhver tid underlagt den for bebyggelsen gældende husorden.
Nøgle udleveres op til 5 dage før benyttelsesdagen.
Ved annullering af reservation før indbetaling af leje m.m. opkræves intet gebyr.
Ved annullering af reservation efter indbetaling opkræves et gebyr svarende til lejeprisen.
Lokalerne kan ikke lejes til Fastelavn, Sct. Hans og Nytårsaften.
Rengøring:
Lokalerne skal afleveres i samme stand, som lejer har modtaget dem.
Lejeren sørger selv for rengøring (vask af gulve, rengøring af køkken og toiletter m.m.) opvask, afrydning og opstilling af borde og stole. Rengøring og opvask i opvaskemaskinen må kun ske med de midler, der er indkøbt at TDC Pensionskasse. (se opslag i skab i køkken).
Der kan hos viceværten bestilles ekstern rengøring mod betaling. Betaling af dette erlægges separat og er TDC Pensionskasse uvedkommende.
Manglende oprydning/rengøring af lokaler medfører, at viceværten rekvirerer ekstern bistand. Betaling for denne ydelse fratrækkes det indbetalte depositum og der opkræves eventuelt yderligere, såfremt depositum ikke kan dække udgiften.
Erstatning:
I forbindelse med udlevering af nøgle underskrives for udlevering af service/inventar m.v. i henhold til inventarliste.
Det er lejers ansvar at kontrollere, at inventaret er til stede ved nøgleudleveringen. Manglende eller ødelagt inventar/service skal erstattes med tilsvarende type. Indkøb foretages af viceværten.
Det er lejers ansvar, at uvedkommende ikke har adgang til lokalerne i lejeperioden.
Hvis nøgle ikke leveres tilbage til viceværten, vil lejer blive pålagt at betale for omkodning af 4 cylindere med tilhørende 4 nøgler, idet der gøres opmærksom på, at der er tale om låse og nøgler i system.
Benyttelse af lokalerne:
Det henstilles, at benyttelsen sker under hensyntagen til de øvrige beboere i bebyggelsen og at støjgener m.v. begrænses. Særskilt gælder det, at musik på hverdage skal være ophørt kl. 23.00, og lokalet skal være rømmet kl. 24.00.
I weekends og helligdage skal musik ophøre kl. 00.30, og lokalet skal være rømmet kl. 01.30.
Der må ikke opsættes tape eller søm på væggene.
Køkkenfaciliteterne i tilknytning til lokalerne er udelukkende et anretterkøkken og må derfor kun benyttes til opvarmning m.v. og ikke til produktion/tilberedning af mad.
Der er ikke gæsteparkering tilknyttet lokalerne.
Det kan tillades, at fælleshuset udlånes gratis til fællesarrangementer, som er forbeholdt beboerne i bebyggelsen. Ovenstående regler omkring rengøring, erstatning og benyttelse er gældende.
Udlejning til private arrangementer for lejere i bebyggelsen skal dog respekteres.
Ændret af TDP og beboerrepræsentationen
Oktober 2015