Træfældning …

Danmarks Naturfredningsforening har politianmeldt det
statsejede ejendomsselskab Freja Ejendomme for at udøve hærværk
mod flere af af den fredede Meulenborgskovs træer, skriver
Helsingør Dagblad.- Vi politianmelder dem for hærværk og
træfældninger, som vi mener er to sider af samme sag. Det
hærværk der er foregået er alt for systematisk til at kunne være
foregået tilfældigt. Det er gået ud over alle de træer, der står
i udsigtskorridoren for den ejendom, der er sat til salg. Det
samme gælder for de lindetræer, der er begået hærværk mod ved
bebyggelsen nedenfor skoven. Ved at fælde de træer, der er
begået hærværk mod, har man formået at skabe et sundkig til den
ejendom, der er sat til salg. Vi mener ikke, der kan være tvivl
om, at det er et forsøg på at forhøje salgsværdien, siger Ebbe
Kanneworff, der er formanf for Danmarks Naturfredningsforening i
Helsingør, som ikke ryster på hænderne over, at foreningen har
valgt at anmelde et statsejet selskab,.- Selv om man er
statsejet, betyder det ikke nødvendigvis, at der ikke er brådne
kar. Vi har før været ude for, at dem man skulle tro opfører sig
som de pæne drenge i klassen ikke lever op til det ry, siger
Ebbe Kanneworff.Direktør for Freja Ejendomme, Mads Bjerre,
afviser på det kraftigste, at Freja Ejendomme står bag det
omfattende hærværk, der er foregået på flere af skovens og
parkens træer.- Det er fuldstændig absurd at beskylde os for
systematisk hærværk, og tro det er os, der har boret hul i
træerne og lagt gift ud. Jeg tager på det skarpeste afstand fra
de beskyldninger. Vi har begået en klar fejl, hvad angår de tre
gamle egetræer, der er blevet fældet, men vi står absolut ikke
bag noget hærværk, siger Mads Bjerre.Den lokale afdeling af
Danmarks Naturfredningsforening er ikke de eneste, der har
mistanke om systematisk hærværk. Således finder flere beboere i
området det påfaldende mistænksomt, som omtalt i avisen tirsdag,
at de træer, der er begået hærværk imod skygger for sundkig for
den ene af de to ejendomme, der er sat til salg af Freja
ejendomme, som står for salget af Meulenborgskoven i forbindelse
med at Vejdirektoratet har besluttet at afhænde området. Udover
hærværk på flere af træerne i den sydøstlige del af
Meulenborgskoven, blev der i maj måned konstateret hærværk på de
seks lindetræer, der står ved den allé, der fører op til
bebyggelsen Meulenborg Park. Træerne har fået lov til at stå i
fred og ro, efter KTAS Pensionkasse, som ejer bebyggelsen, efter
hærværket blev konstateret har rådført sig med en gartner, som
har tilrådet, at træerne bliver stående indtil det kan
konstateres, hvorvidt de har taget alvorligt skade i håb om at
træerne vil overleve hærværket, oplyser ejendomschef Hans-Henrik
Kehlet.
/Ritzau/

Skriv et svar